Glasvæv er et utroligt stærkt materiale, vævet af glasfibre. Der findes flere forskellige kategorier eller slags glasvæv, som adskiller sig fra hinanden både i deres egenskaber og i hvordan de bliver lavet.
Men den mest gængse type af glasvæv er kendt som ”E glas”, og det er også den, du vil også primært finde i vores butik.
Bogstavet ”E” i ”E glas” betyder ”electrical”, og det fulde navn er ”Electrical grade glass”. Oprindeligt blev det nemlig udviklet til brug ved isolering af elkabler; så fandt man ud af, at det også fungerede rigtigt godt som væv, og så blev det til glasvæv.
Udover at være en fremragende elektrisk isolator, har glasvæv også en høj varmeresistens, kemisk resistens (undtagen mod syre), vandresistens, kan ikke brænde, og er meget stærkt. Med andre ord, hvis du skulle sejle en glasvæv-indbundet kajak gennem en sø af lava og stærke kemikalier, og kajakken blev ramt af en højspændingsledning undervejs, ville du have en god chance for at komme helskindet igennem (men vores produkter har ikke lava garanti).
Glasvæv typer blandt E glas
Når man ser på E glas isoleret, findes der også forskellige typer af væv. Glasvæv er nemlig vævet sammen meget lig stof i dit tøj; og ligesom vævning kan gøres efter forskellige mønstre, kan samme gøres med glasvæv. Derfor kan man se glasvæv med forskelligt mønster.
De mest udbredte glasvæv typer er plain, twill, og satin.
Hvis du googler rundt, kan du finde mange fine illustrationer, som viser forskellen, der består i hvordan fibrene overlapper hinanden i et mønster; men du er nok mere interesseret i hvad de forskelle betyder for dit projekt.
Plain er det mest stive type væv. Det er ikke særligt fleksibelt, og vil altså ikke være godt til et projekt hvor der skal laves noget med kurver. Plain passer bedst til en helt plan overlade.
Twill er vævet sådan at det kan bedre bøjes i forskellige former, og kan derfor til en vis grad bruges på mere afrundede objekter, så længe formerne er forholdsvis enkelte. Fordi der kan være flere fibre i et twill-mønster, er twill glasvæv stærkere end plain.
Satin er endnu mere fleksibelt end twill, og kan bruges til at følge mere komplekse kurver.
Det er til gengæld også vævet med det mest asymmetriske mønster. Det betyder, at det kræver ekstra påpasselighed og nøjagtighed i glasvæv opsætning, når man bruger flere lag af denne type glasvæv, for at undgå at skabe svage punkter. Til modsætning er plain f.eks. et 100% symmetrisk mønster.
Peelply
En glasvæv type for sig selv, peelply bruges for at skabe en god struktur og en fin finish på epoxy resin. Det er ikke et produkt, som bliver siddende på overfladen – man piller det af, når man er færdig, ligesom du ville fjerne malertape.
Man lægger simpelthen et lag peelply over epoxy resin, lader overskuddet sive igennem mens resten bliver siddende, og så fjerner man peeply. Det giver en smuk og glat overflade med det optimale forhold mellem væv og resin. Peeply kan bruges sammen med opsugningsvæv for at suge resin op i denne proces.
-
Peelply 100 cm bredde37,00 kr. inkl. moms. per meter.
Hvilken af de forskellige glasvæv typer passer bedst til dig?
Vi har mange års erfaring med både at bruge glasvæv selv og med at rådgive private og virksomheder i deres projekter, og vil rigtigt gerne hjælpe dig, så du vælger det helt rigtige produkt (og den bedste fremgangsmåde).
Skriv eller ring om dit projekt, så kan vi endnu bedre guide dig igennem alle glasvæv typer, epoxy, og meget andet. Ring til os på 40 13 40 18 eller skriv til os igennem vores kontaktformular på vores kontaktside.