Hvad er resin?

Hvad er resin?

Epoxy resin er et syntetisk middel, som bruges som bindingsmiddel (tænk superlim, bare i større mængder) og som coating (belægning) til materialer, som skal hærdes mod vand.

Resin kan oversættes fra engelsk som harpiks, og harpiks giver et godt billede af produktet: en klæbrig substans, som bliver tyk og derefter hård efter noget tid. Inden det når at hærdes, kan det nå at komme ind i sprækkerne på det materiale, man vælger at behandle, og på den måde både binde materialet bedre sammen og skabe et beskyttende lag.

Resultatet er selvfølgelig meget stærkere end ”almindeligt” harpiks, hvorfor epoxy bruges til at lave eller behandle genstande, som skal kunne tåle nogle bank – som f.eks. surfbræt og kajakker. Samtidigt er det forholdsvis fleksibelt, hvilket gør, at det ikke bare knækker et surfbræt f.eks. bliver revet rundt af en voldsom bølge.

Hvad er resin lavet af?

Modsat harpiks du kender fra skoven, kommer epoxy resin ikke fra træer.

Det er syntetisk, altså kunstigt fremstillet, og laves typisk af biprodukter fra forskellig industriproduktion. Derfor kan man sige, at det på sin vis er miljøvenligt, da de hjælper med at genbruge allerede skabte kemiske midler, frem for at smide dem ud.

Hvis du er interesseret i en mere teknisk gennemgang af de forskellige kemiske bestanddele, kan du læse mere om det her på Gordner. Hvis du er kemiinteresseret, vil det give dig et godt svar på spørgsmålet om hvad er resin lavet af.

Epoxy resin – hobby?

Epoxy resin er et populært middel i hobbykredse, fordi det er en billig måde at lave støbning  og indstøbning på.

Epoxy resin støbning (casting) kan være to ting. Den ene er at f.eks. behandle træprodukter, såsom borde, når du skal fylde sprækker i træet. Den anden er at støbe ting ud fra støbningsforme, som hvis du f.eks. laver dine egne legetøjsfigurer. Et nævneværdigt eksempel er at det er blevet populært at lave hele borde i epoxy resin.

Derudover kan epoxy også bruges til indstøbning. Modsat epoxy resin støbning kan du – i stedet for at forme ting med en støbningsform – også indstøbe genstande inde i epoxy. Her finder hobbyister på mange kreationer. Du kan indstøbe blomster, billeder, mønter… Nogle indstøber glitter, som skaber en flot ”tegning” indstøbt i en klar, gennemsigtig blok. Fordelen ved epoxy resin er, at du kan indstøbe næsten hvilken som helst materiale i det og få det til at se flot ud. Denne slags indstøbninger kan være en meget fin og kreativ gave.

Her på siden tiltrækker vi især mange vandorienterede hobbyister, som bruger epoxy til behandling af deres kajak, surfbræt, eller båd.

Hvis du har brug for vejledning

Når du køber epoxy resin til hobby, skal du være ekstra opmærksom på hvilken resultat du vil skabe, da ikke alle produkter er ens. Når du klikker rundt mellem valgmulighederne her på Gordner, kan du ved hvert produkt læse om, hvilke anvendelser det passer til.

Er du usikker, er du også velkommen til at kontakte os på 40134018 eller ved at sende en besked igennem https://gordner.dk/kontakt/.